lørdag den 31. december 2016

Nå, men der skal vel også siges noget opbyggeligt

Den smalle bogs nytårstale
Af Evy Konigsberg

Jeg ved sgu ikke med det der nytår.
Hvad ved du ikke?
Hvad man skal sige om det.
Du skal vel bare sige noget om at 2016 har været et frygteligt, frygteligt år og Trump og trekløverregeringen og terrorisme og en truende 3. verdenskrig og indvandring og Pia Kjærsgård og Joachim B. Olsen og klimakatastrofer og Bertel Haarder og Skat og Leonard Cohen og David Bowie og Prince og Claus Ryskjær og flygtninge og Morten Messerschmidt og Brexit og OL guld til håndbolddrengene og Facebooks store bogstaver, når man skriver kort og lidt mere om Trump og hvorfor medierne elsker ham og så naturligvis lidt om Evy Konigsberg.
Evy Konigsberg? Hvem fanden er det?
Det er hende, der skriver dette her.
What!
Ja, ja, det er kompliceret, men du skal ikke lægge dig ud med hende. Så skriver hun dig usympatisk.
Hvad mener du? Hvordan kan hun overhovedet skrive dette uden at tage os med på råd? Hvem er hun?
Ingen ved det rigtigt. Hun siger, hun er i familie med Woody Allen. Hans rigtige navn er jo faktisk Allen Stewart Konigsberg, så der kan godt være noget om det. Hun siger også, at hun er meget smuk og kvik i pæren.
Er hun så det?
Det ved jeg da ikke. Jeg har ikke set billeder af hende. Det har ingen.
Ingen ved, hvem hun er?
Nej.
Jamen, er hun et heteronym?
Ja, måskeSelvom de fleste nok ville kalde det et pseudonym, men hun insisterer på, at kalde det et heteronymHun er virkelig en pindehugger!
Men ingen ved hvem hun er? Det lyder sært. Og du ved det heller ikke?
Nej, men hun er i hvert fald ikke Morten Sabroe.
Morten Sabroe? Hvem fanden er det?
Ham den lille forfatter, der altid skriver om sin mor og sin kone.
Nåh, ham. Er du sikker på, hun er ikke ham?
Ja, hun digter jo. Eller, undskyld. Hun skriver vers.
Hvorfor undskylder du det? Er der forskel?
Ja, for helvede. Det er stor forskel. Digterne skriver ikke vers. Er du tosset. Det var i gamle dage. Bare se det røre omkring Bob Dylans nobelpris. Der var nogle digtere og litterater, der blev rigtig sure og stillede sig op og begyndte at definere.
Definere hvad?
Hvad der er litteratur, og hvorfor Dylans sange ikke er litteratur, når der går digtere rundt og digter på papir, hvorfor skulle man så give Nobelprisen til en, der synger sange og rimer og alt muligt? Og som er meget populær, ikke at forglemme, hvilket digtere jo bryster sig af ikke at væreDer var endda nogle, der tog en linje fra en af hans sange og sammenlignede den med en linje fra et helt andet digt af en helt anden digter, og sagde, at linjen fra det helt andet digt var bedre end linjen fra Dylan-sangen. Og derfor skulle han ikke have Nobelprisen.
Var det ham der Simon Pasternak?
Det kan jeg ikke huske, men det kunne det sagtens have været.
Han har ellers nogle gode, fortænkte linjer.
Er han Nobel-materiale?
Nej, for helvede. Ha ha!
Nå, men fuck dem. 
Ja.
Men året. Det var året, vi skulle tale om. Anus horribilis. Lagde du mærke til, hvad jeg gjorde der? Vits.
Anus? Ja, virkelig dårlig vits, men lad os nu lige være alvorlige et øjeblik. Det øjeblik skal man altid lige finde, når det er nytår. Øjeblikket, hvor man lige, du ved, tænker tilbage på alt det lort, som året har indeholdt. Og så lige toppe med det gode.
Hvad vil du så lige sige?
Noget med højrenationalisterne. Jeg havde et eller andet, jeg ville sige. Noget med at de er nostalgikere. De vil have, at tingene skal være som i de gode gamle dage. Det er også det Brexit og Trumps valg handler om. Tingene skal være, som de var en gang, alting var bedre i gamle dage, og de mest stupide af dem blander så lige den hvide mands overlegenhed ind i det også. 
Og så er vi tilbage ved fascismen.
Ja, men det kan også godt være de gode, gamle dage for nogle. Det var i hvert fald til at se, hvad der var rigtigt og forkert. Og det vil de gerne have tilbage. Det hele holdt i pæne, brune og orange nuancer.
Og måske skulle du også lige sige noget om islamisterne. Bare for at være på den sikre side. 
Ja, men det er det samme. Nøjagtigt det samme. Højrenationalisterne kan bare ikke se det, men der er stort set ingen forskel. Og de ekstreme af dem bruger vold. Same shit.
Nej, hold dig til håndbolddrengene. Det kan alle være med på. Også Bilka-folket.
Bilka-folket?
Ja, du ved alle dem, der stemmer på DF.
Nå ja, men de er jo nogle af de højre-nationalister, vi lige har snakket om. Dem er der mange af. 
Lidt færre end før. Men det er nok på grund af Messerschmidts og Dansk Folkepartis svindlen med EU-midler. Eller også er det fordi der er kommet et endnu mere ekstremt højrepopulistisk parti med hendeVermund.
Nå, ja. Ha ha ha.
Hvorfor griner du af det?
Er det ikke hende, der er blevet kæreste med ham der Jarlov? 
Nej, det er en anden. En eller anden kendt, hvis navn og virke, jeg har lykkeligt glemt. Same shit.
Men han er da også højreorienteret.
Ja, der er mange højreorienterede. Virkelig mange. Og neo-liberalister, der mener noget om frihed og markedet,som skal have lov at råde og de rige skal have lov til at være rige, og ikke betale så meget i skat. Og ellers være i fred for de fattige, som ikke skal have for meget hjælp, for så skal de rige bare betale topskat. Og hvad kunne de ikke have fået for de penge? Der er virkelig mange neo-liberalister, og de optræder hele tiden i medierne, fordi de er gode til at være i medierne selv om de ikke rigtig har noget nyt eller interessant at sige. 
De er kedelige. Lad os hellere snakke om noget andet. De døde.
Dem har vi nævnt.
Ikke George Martin eller George Michael eller Ole Erling eller Bud Spencer eller Elie Wiesel eller Mads Holger eller Muhammed Ali eller Gene Wilder.
Åh, nej. Ikke også Gene Wilder.
Jo, han døde også. 
Ham kunne jeg godt lide. Han var skøn i BlazingSaddles. Og Chicago Ekspressen. Og The Producers.
Vidunderlig.
Dem laver de ikke mere.
Hvad for nogle?
Den slags sjove skuespillere.
Det ved jeg da ikke.
Nævn en.
Øh… Det kan jeg sgu ikke. Du har nok ret. 
Gu har jeg så.
Men Bertel Haarder har vi da endnu.
Hvor fanden kom det fra? Det har da ikke noget som helst at gøre med Gene Wilder. Bertel Haarder kan jeg ikke sige noget om. Han er intetsigende.
Årh, det ved jeg da ikke. Han har da været minister i mange år under mange forskellige. Det bliver man vel ikke, hvis man er intetsigende.
Eller også bliver man det netop.
Shit, du har ret! Du har sgu indsigt. Eller…, er det i virkeligheden ikke hende Konigsberg, der har indsigt?
Jeg ved ikke, hvad du taler om.
Evy.
Nej, nej, det er mig, der har indsigt.
Men hvordan kan man vide om det er hende eller dig, der taler?
Det kan man ikke, og det er det, der gør det så vidunderligt.
Tjoh, vidunderligt, ligefrem? Det ved jeg sgu ikke.
Er der mere, der skal nævnes?
Ja, Evy Konigsbergs verssamling ”Ud af stedet”, bør vel retfærdigvis også nævnes.
Hvorfor det?
Fordi den er blandt årets bedste bøger. Det ved alle da.
Er den?
Ja.
Åh. Det er hende, der taler nu, ikke?
Nej, det tror jeg ikke.
Er det dig, der taler?
Ja, det tror jeg.
Nå, men der skal vel også siges noget opbyggeligt. 
Opbyggeligt? Altså sådan noget som: ”Opfør jer ordentligt”?
Det fås ikke mere opbyggeligt. Tak.
Og så skal der hilses til dem, der er langt fra hjemmet.
Hvordan hilses?
Du ved, bare hilse. Løft hånden og hils.
Sådan?
Netop. Godt hilst.
Godt nytår.
Godt nytår.

[Evi Konigsberg udgav i 2016 verssamlingen Ud af stedet (Det poetiske bureaus forlag). Bogen er anmeldt her: http://densmallebog.blogspot.com/2016/12/nar-digte-kommer-ud-af-stedet.html. Red.] 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar